Hvorfor kunne speciallægerne ikke hjælpe Line?

20/10/2018

Hvorfor hjælper vi utroligt mange mennesker som Line, der ikke kunne blive hjulpet af de såkaldte speciallæger?

Lines historie

(Filmet hos Elite Fysioterapi inden Klinik ANSA fandtes.)

Dette startede som en idé til en facebookpost men endte i stedet i en længere blog. Den er værd at læse igennem, især hvis du, som Line, har været sendt til den ene speciallæge efter den anden og er blevet skannet i hoved og r.. med ingen løsning på dit problem som resultat – udover en masse ekstra frygt.

Here goes: 

De fleste tænker, at en speciallæge må være den ultimative bedste person at gå til med deres problem, eftersom lægen på papiret er den højest uddannede sundhedsfaglige i sundhedshierarkiet (hvilket er sandt), og en speciallæge må jo så logisk være endnu mere kompetent.
 
Så hvorfor møder vi, og mange af vores sundhedsfaglige kollegaer derude, et utal af mennesker der ikke kan hjælpes af lægestaben – set bort fra den ene brandslukkende binyrebarkhormonindsprøjtning (blokade) efter den anden?

Det er ikke lægens skyld, det er paradigmet!

Denne post er på ingen måde en sviner til lægerne (selvom det erfaringsmæssigt bliver tolket sådan), men derimod et forsøg på at forklare de mange patienter derude, hvorfor systemet fejler dem. Der er utvivlsomt en arrogant idiot eller to af en læge derude, men det samme gælder inden for fysioterapien, kiropraktikken, osteopatien og, selvom det gør ondt at tænke på, er der helt sikkert også en klovn af en P-DTR behandler et sted i verdenen (men IKKE i DK for dem kender vi!). Tro det eller ej, men de fleste sundhedsfaglige vil faktisk gerne hjælpe deres patienter!

Så hvorfor kunne speciallægerne ikke hjælpe Line?

Fordi at ALLE læger er skolet i det allopatiske og anatomiske paradigme, og er eksperter i patologi (sygdom) og MEDICIN – hvorfor det hedder medicinstudiet! Problemet ligger i, at Line og de mange andre patienter vi ser ikke er syge i den forstand, og der er ikke noget i vejen med deres anatomi. Forklaring følger:

Paradigme =

paradigme, videnskabsteoretisk grundbegreb … Den videnskabelige udvikling sker gennem såkaldte revolutioner, der opstår, når anomalier, dvs. uløselige problemer inden for paradigmet, ophobes, således at paradigmet til sidst bryder sammen, hvorefter et nyt paradigme afløser det gamle; et paradigmeskift. Fx kan overgangen fra den newtonske fysik (den klassiske fysik) til de einsteinske teorier eller til kvantemekanikken betegnes som et paradigmeskift.” – Gyldendal.

(Forhåbentligt bryder det anatomiske paradigme snart sammen!)

Paradigmet man er skolet i vil påvirke hvordan man tænker, og hvordan man angriber et problem (patienten i dette tilfælde). Dette er årsagen til, at lægevidenskaben har de samme redskaber til alt, nemlig indsprøjtninger, piller eller kirurgi.. og forhåbentlig lidt generel vejledning engang i mellem, hvis der altså er tid (heller ikke lægens skyld, men derimod et politisk/samfundsmæssigt problem)!

“Hvis det eneste redskab du har er en hammer, så vil alt ligne et søm.” – Citat af en eller anden vis gut.

Allopati =

allopati, lægevidenskabelig behandlingsfilosofi, hvorved sygdom behandles ved fremkaldelse af symptomer, der er de modsatte af sygdommens symptomer, fx behandling af forstoppelse med midler, der fremkalder diarré. Anvendes om almindelig lægevidenskab.” – Gyldendal.

På nemmere dansk kan en allopatisk tilgang kaldes en symptombehandlende tilgang. Dengang mennesker døde på stribe af infektioner var dette en fantastisk vigtig tilgang, som blandt andet skabte gennembruddet med penicillin. Det er også STADIG en uundværlig tilgang, hvis du eksempelvis bliver ramt af en grim infektion, får dit ben pulveriseret i en ulykke, får et akut hjertetilfælde, eller bliver født med en uhelbredelig genetisk sygdom.

Anatomi =

anatomi, studiet af levende organismers ydre form og indre opbygning. Omfatter en række discipliner, defineret ved emne og metoder. Den makroskopiske anatomi beskæftiger sig med strukturer, der er synlige med det blotte øje, og dissektion er den vigtigste undersøgelsesmetode. Den mikroskopiske anatomi omhandler strukturer, som undersøges ved optisk mikroskopi eller elektronmikroskopi. – Gyldendal.

Det patologiske-anatomiske paradigme er årsagen til, at læger altid søger deres svar i blodprøver eller scanninger. Det er også årsagen til, at vi overhovedet har speciallæger. De søger sygdom i anatomien (vævet), for derefter at behandle sygdommen med en allopatisk (symptombehandlende) tilgang. Det store problem er, at rigtig mange moderne mennesker har et problem, som ikke kan måles og vejes eller behandles med denne tilgang.

Professor Douglas Wallace der de sidste 45 år har studeret de energiskabende organeller i vores celler kaldet mitokondrier beskriver det, i en meget læseværdig artikel, således:

… And yet mitochondria, for all the energy they contribute, have been largely overlooked in medicine. “All the clinical subspecialties are based primarily around anatomy, and so you have neurologists, ophthalmologists, cardiologists, nephrologists, dermatologists and so on, but that model doesn’t take into account mitochondria,” says Wallace. – “Defeating Diseases with Energy”.

Line havde som så mange andre et neurologisk problem

Ikke et neuroANATOMISK men et neuroREFLEKTORISK problem!

Så hvad er forskellen?

Hvis du har ondt i hovedet i lang nok tid, ender du højst sandsynligt hos en neurolog på et tidspunkt. Altså en læge der er specialiseret i neurologien/nervesystemet. Problemet er, at paradigmet er det samme som for alle læger, så neurologen vil lede efter sygdom i din anatomi. Det indebærer en scanning for at se efter eksempelvis en blødning eller en tumor, eller en blodprøve for at teste for fremmedlegemer i blodet eller abnormale høje værdier af diverse stoffer.

Et neuroREFLEKTORISK problem kan ALDRIG findes af en normal læge! Det skyldes IKKE at problemet ikke ægte, men at diagnosticeringsværktøjerne er ubrugelige. Her er nogle eksempler:

  1. Smerter i muskler og led er generelt set meget problematisk for læger, fordi smerte per definition er en oplevelse – den kan aldrig objektivt måles, vejes eller scannes! (Læs mere om smerter her).
  2. Hvis du bliver skræmt fra vid og sans og tisser i bukserne er der sket noget unormalt.. du går normalt ikke og tisser i bukserne. Men hvis du tog en blodprøve eller en scanning af blæren imens det skete, ville du ikke finde nogen sygdom.
  3. Hvis du engang er blevet opereret eller kommet til skade, så kan der opstå allodyni, som betyder, at eksempelvis let berøring giver ubehagelige smerter. Du kan scanne området alt hvad du vil, og anatomien vil se perfekt ud hver gang, men det er stadig abnormalt!
  4. Nogle raske patienter har nærmest ingen knærefleks, men du kan ikke konstatere nogen neuroANATOMISKE problemer, selvom det unægtelig ikke er helt normalt/optimalt.

Alle manuelle behandlere arbejder med reflekser om de ved det eller ej

Lines problem var, at hendes halsmuskler var fanget i et reflektorisk opspændingsmønster efter hendes operationer, og dette mønster skabte sekundært irritation af nerverne i halsen der forsynede hendes arm og hånd. Det kunne ikke ses på en skanning, og det kunne ikke måles i en blodprøve. Ved hjælp af P-DTR fandt vi frem til hvad der igangsatte refleksmønsteret, og med behandlingsprotokollen fik vi normaliseret det.

Mange behandlere der arbejder med mennesker såsom massører, fysioterapeuter, osteopater eller kiropraktorer møder patienter som Line, som per lægelig definition absolut intet fejler men stadig har voldsomme problemer med/uden smerter.

Når massøren masserer og får en muskel til at slappe mere af, er det en refleks – ofte på grund af stimuli til muskeltenen (en receptor i muskelbugen). Når en kiropraktor, osteopat eller fys popper/”knækker” et led, udløser det en reflektorisk afslapning på grund af stimuli til strækreceptorer i leddet. Når en behagelig sympatisk behandler hjælper en patient med at forstå sit problem og beroliger vedkommende, så stimulerer behandleren indirekte patientens limbiske system (følelseshjernen), hvilket sænker muskelspænding og frygt reflektorisk (og derved ofte smerteoplevelsen).

Opsummerende budskaber

Din læge vil gerne hjælpe dig og er en meget vigtig person at kontakte, hvis man føler, at der er noget alvorligt galt. I mange tilfælde kan din læge desværre (eller heldigvis!) ikke hjælpe dig, fordi du ikke er syg på en måde, som lægen er skolet i at teste eller behandle for. Omvendt betyder en manglende diagnose ikke, at dit problem er indbildning, og det betyder ikke, at andre ikke kan hjælpe dig.

Mennesker er en kompleks organisme, og hvad det dominerende problem er hos to patienter kan være vidt forskelligt, og symptomerne kan være meget langt væk fra hvor problemet egentlig ligger. Hos Klinik ANSA bruger vi den unikke metode P-DTR sammen med undervisning i smerteforståelse, samt vejledning i bevægelse og generel helbredsoptimering. Du kan læse mere om os her.

Håber denne blog giver lidt indsigt i, hvorfor vores sundhedssystem er som det er.