Forstå smerter

Overblik over denne side

Hvis du er interesseret i at teste din smerteforståelse med nogle få spørgsmål, så har vi lavet en lille test [1]. Døjer du med mange smerter, vil vi kraftigt anbefale dig at tage denne, da det nok vil være en øjenåbner og motivere dig til at lære mere – hvilket forskningen viser vil give dig færre smerter [2]!

– Tag testen her!

Smerte kan opfattes som en alarm der fortæller os, at vi skal ændre på noget. Det dejlige billede er tyvstjålet fra den gratis ebog ”Pain Guidebook” af Dr. Greg Lehman. [3]

Smerter defineres sådan her:

”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse associeret med aktuel eller potentiel vævsskade” [4].

Nøgleordet her er ”potentiel”, da det indebærer, at man godt kan have smerte uden en reel skade. Fantomsmerter er et klassisk eksempel på dette, hvor vedkommende har ondt i et legeme de ikke har mere. Vi kan også have vævskade uden smerte, hvilket er hensigtsmæssigt i tilfældet af, at vi bliver jagtet af en tiger (eller aggressiv ekskæreste), og den eneste vej væk er gennem en busk fyldt med torne. Når det livstruende øjeblik er overstået, vil vi højst sandsynlig mærke smerte der hvor tornene har skåret os, for nu er dette vores primære problem.

Vores hjerne er konstant i gang med at prioritere, hvad vi skal forholde os til – ligesom du kun lægger mærke til dit tøj i det øjeblik, du tager det på. Dette kan være meget svært at forholde sig til, især for mennesker med længerevarende smerter, da smerte oftest opstår i sammenhæng med en skade. Læs mere om dette under ”Længerevarende smerter” her på siden.

Her er en masse fakta (og ikke den alternative slags), som illustrerer at vævsskade og smerte IKKE går hånd i hånd [5]:

Og så er der de mange ting, som folk er bange for i lænden (taget fra smertevidenskab.dk):

Akutte smerter skal forstås, som smerter der opstår pludseligt i relation til en skade, og som forsvinder igen efter en bestemt vævshelingstid. Eksempler er at skære sig i fingeren ved madlavning, når man banker tåen ind i stolebenet eller vrikker om på anklen.

Smerter her er yderst fordelagtigt, da det minder os om at være ekstra opmærksomme på dette område, så vi ikke forvolder mere skade, og så vævet får ro til at hele op.

Hvad skal jeg gøre efter en akut skade?

Er det alvorligt, eller er der sket en voldsom skade, skal du selvfølgelig tilses af en læge eller tage på skadestuen. Ved mere almindelige hændelser såsom en forstrækning eller fibersprængning er det smart at lægge et kompressionsbind på og holde det skadet område over hjertehøjde for at mindske hævelsen. Is kan bruges lige i starten for at smertelindre (max 10 minutter ad gangen), men fra ca. 6 timer efter hændelsen er det en dårlig idé at bruge is, da det faktisk hæmmer helingsprocessen [6].

Generelt gælder det om hurtigst muligt at komme i gang med at bevæge sig normalt, og dette gør man ved at udfordre området med bevægelse indenfor smertegrænsen. Vi vil kraftigt anbefale at undgå brugen af NSAID’er såsom Ipren og Ibuprofen, da disse, ligesom is, faktisk hæmmer kroppens naturlige helingsproces. Ydermere kan de være hårde for maven, kredsløbet og nyrerne [7].  Nyere studier har tilmed vist, at risikoen for et hjertetilfælde stiger med 24 – 58 % ved kun en uges regelmæssig brug [8][9]! Er hævelsen og smerten så voldsom, at det er umuligt at bevæge sig normalt, kan man bruge NSAID’er kortvarigt i starten (nogle dage).

Opstår de samme smerter og/eller skader igen og igen, så kig forbi og lad os finde ud af hvorfor.

 

Er du hoppet direkte her til, så vær sød og læs ”Hvad er smerter?” i starten først. Længerevarende smerter defineres typisk som smerter der vedbliver i 3 måneder eller mere, da det meste af vores væv vil være helet efter denne periode. I folkemunde bruges ofte ordet ”kroniske smerter”, men dette er meget uhensigtsmæssigt, da det indirekte hentyder til, at smerterne vil forblive for altid – og det behøver de ikke!

Du er ikke i stykker, og du er ikke for svag – du er sensitiveret!

Længerevarende smerter handler om nervesystemet. Sensitivering er et fagligt term, og det kan oversættes til ”at være i konstant alarmberedskab”, hvilket betyder, at et mindre stimuli end normalt kan medføre smerte. Man kan være sensitiveret over for en bestemt bevægelse eller et bestemt område af kroppen, men man kan også være generelt sensitiveret. Som beskrevet i starten af denne side så kommer smerter ikke fra kroppen, men er en oplevelse genereret af vores hjerne baseret på mange faktorer.  Smerte er en beskyttelsesmekaniske. Her kommer nogle eksempler:

I Vietnam har denne arbejdsstilling været normen i årtier, hvilket flere generationer har klaret ganske fint.

I Afrika bærer de tunge ting på hovedet. Hvorfor? Fordi det er nemmere, da vores rygrad er ufattelig stærk.

Frygt, søvn og smerter

Vi siger, at to forskellige raske mennesker begge er lige uheldige, og i det de skal løfte noget ud af bagagerummet i bilen, så får de et kraftigt jag i lænden og pådrager sig en lille fibersprængning.

Info om Anja-Angst:

Info om Vietnameser-Viktor:

Hvem af de to har mon størst risiko for at udvikle kraftige og længerevarende invaliderende smerter? Jep, det har Anja-Angst selvfølgelig. Frygt og negative associationer til ens skade og smerter har en enorm indflydelse, da de forskellige centre i vores hjerne, som er involveret i produktionen af smerte, er tæt forbundet. For nogen er frygten for deres smerter blevet den primære udløser for deres smerte!

Søvn er også en EKSTREM vigtig faktor der kan påvirke hvor sensitiveret man generelt er, og derfor hvor disponeret man er for at udvikle smerte [10]. Hvis du ikke passer din søvn, er der minimal chance for at nogen kan hjælpe dig. Det kan du læse mere om på FAKS (Foreningen af Kroniske Smertepatienter) hjemmeside, hvor der er også gives gode råd:

– Smerte og søvn

Mangel på søvn og/eller nedsat søvnkvalitet er den største trussel mod vores helbred i vores moderne verden – både direkte og indirekte. Bliv klogere på det emne under “hjælp dig selv“.

 

Læs denne side selvfølgelig! Gerne flere gange indtil det begynder at give mening.

Undgå ”fear-avoidance” hvilket betyder, at man undgår noget på grund af frygt. Det kan være bestemte bevægelser, stillinger eller sociale sammenhænge. Tricket her er, at du skal gøre det, som du er bange for at gøre, men i meget små bidder til at starte med og så stille og roligt bygge på. I forlængelse af det tidligere eksempel kan det være, at bøje sig en lille smule forover flere gange om dagen, og for hver dag der går bøjer man sig længere ned.

Undgå ”katastrofering”. Et eksempel er, hvis du forleden dag i dyrehaven som det første tænkte, at du nok havde fået malaria, fordi det pludselig kløede lidt på din ene ankel. Det kunne også bare være en slatten dansk myg, måske endda bare lidt tør hud. Mennesker med længevarende smerter har en tendens til at forvente og forestille sig de værst mulige scenarier.

Undgå at google dine symptomer med det samme. Det ender ofte ud i katastrofering 😉

Undgå at brug negativt sprog om dit smertefulde område og dig selv. Dette er meget vigtigt! Grunden til dette er, at vores hjerne er plastisk (formbar) i både positiv og negativ retning. Det vil sige, at hver gang du siger ting som ”mit gamle slidte knæ”, ”min svage ryg”, ”min ustabile nakke” osv., så forstærker du de associerede områder i din hjerne negativt, hvilket bidrager til en vedblivende sensitivering af området og derved smerter.
Har du gjort hvad du kunne selv, eller har du brug for hjælp så book en tid!

 

Videoer

En god video om kroniske smerter. Du kan vælge danske undertekster.

Skanninger skaber ofte unødig frygt og dermed flere problemer end de løser.

Den perfekte holdning eksisterer ikke.

Der er stor sammenhæng mellem søvnkvalitet og smerte.

“Treating pain using the brain” – en lang men ekstremt informativ video til de dedikerede 🙂

Bøger

”Recovery strategies: your pain guidebook” af Dr. Greg Lehman (gratis ebog!)

Explain pain” af G. L. Moseley & D. Butler

 

Referencer

[1] Testen er Christians oversættelse af denne: ”http://www.aptei.ca/wp-content/uploads/The-Pain-Truth-TEST-2015.pdf” fra siden www.aptei.ca

[2] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27351541

[3] ”Recovery strategies: your pain guidebook” af Dr. Greg Lehman.

[4] https://www.iasp-pain.org/Taxonomy#Pain

[5] http://www.aptei.ca/wp-content/uploads/Medical-Imaging-Facts-English.jpg

[6] http://www.drmirkin.com/fitness/why-ice-delays-recovery.html

[7] http://www.rheumatologynetwork.com/articles/do-nsaids-impair-healing-musculoskeletal-injuries

[8] http://www.independent.co.uk/news/health/ibuprofen-regularly-one-week-heart-attack-risk-increase-painkillers-common-pills-nsaids-naproxen-a7725736.html

[9] http://www.bmj.com/content/357/bmj.j1909

[10] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4046588/